Vidste ikke hvad jeg fejlede

Indtil september 2010 vidste jeg ikke hvad jeg fejlede… Har altid fået at vide at jeg var meget genert og tilbageholdende, så tog det bare til mig. Jeg har haft svært ved at få venner og har i skole og fritidsordninger holdt mig for mig selv og kigget på de andres leg. Så længe jeg kan huske har jeg tænkt meget over hvad andre mon tænkte om mig. Om de kunne lide mig som jeg var eller ej. Opvokset i et lille landsby samfund, hvor det betød noget hvad man gik i og så ud, var det nok svært at falde til når mine forældre ikke havde så mange penge. Jeg vendte det om og ville ikke være som de andre. Hvilket jeg kan læse, kan være typisk for folk med social fobi. Jeg har altid haft svært ved at spise med andre. Det var hårdest da jeg var rigtig stor, for tænk nu hvis de andre sad og tænkte at jeg bare skulle lade være med at spise, for så ville jeg ikke være så fed. Hvis jeg spiste noget usundt tænkte jeg endnu mere over det, og havde i flere år ikke mad med i skole. Har stadig den tanke om at andre synes jeg er fed, når jeg spiser…. En dag sidste år gik jeg ind på angstforeningens hjemmeside og så en OBS om social fobi. Jeg begyndte at græde. Det var jo lige mig de beskrev der. Alle de år hvor jeg havde følt mig mærkelig og utilpas, føltes som tunge sten der rullede af mig. Når jeg tænkte tilbage, kunne jeg godt se alle symptomerne og signalerne om at det var angst. Jeg havde bare troet jeg var underlig. I dag er det en lettelse at kunne sige at det er fordi jeg har angst, at det føles som om jeg er ved at få et hjerteanfald. At jeg ikke kan trække vejret og ryster over det hele, selv når jeg skal handle ind. Nu ved jeg hvad jeg kan gøre for at gøre oplevelsen ”nemmere”